Andersen Consulting fortsætter sin globale udvidelse med tilføjelsen af Azurian Consulting
Andersen Consulting fortsætter sin globale udvidelse med tilføjelsen af Azurian Consulting
SAN FRANCISCO--(BUSINESS WIRE)--Andersen Consulting styrker sine evner inden for virksomhedstransformation, teknologi og kunstig intelligens via en samarbejdsaftale med Azurian Consulting.
Azurian Consulting, der blev grundlagt i 2012, tilbyder en omfattende række af tjenester, herunder transformation af digital strategi, databaseret strategi, optimering af forretningsprocesser og forandringsledelse. Med base i Latinamerika hjælper Azurian Consulting kunder inden for en bred vifte af brancher såsom finansverdenen, detailhandel, forbrugervarer og fremstillingsindustrien.
"Samarbejdet med Andersen Consulting åbner døren til nye markeder, styrker vores evne til at hjælpe multinationale kunder og giver vores team adgang til globale ressourcer," udtaler Nicolás Dueñas, der er administrerende direktør for Azurian Consulting. "Det repræsenterer en stærk synergi, der giver os mulighed for at kombinere vores regionale indsigt med Andersen Consultings globale platform og dermed styrke vores evne til at levere integrerede og sammenhængende løsninger til vores kunder."
"Dette samarbejde afspejler vores arbejde med at udvide vores globale konsulentarbejde og styrke vores tilstedeværelse på vigtige markeder," udtaler Mark L. Vorsatz, global formand og CEO for Andersen. "Vores vedvarende vækst gør det muligt for os at levere effektive løsninger, som ikke blot imødekommer kundernes nuværende udfordringer, men også højner deres chancer for succes på den lange bane på et globalt marked i hastig forandring."
Andersen Consulting er en global konsulentvirksomhed, der tilbyder en komplet portefølje af tjenester inden for virksomhedsstrategi, forretningsudvikling, teknologi- og AI-transformation samt løsninger inden for humankapital. Andersen Consulting er integreret med den multidimensionelle servicemodel hos Andersen Global, der leverer brancheførende rådgivning inden for skat, jura, værdiansættelse, global mobilitet og forretningsrådgivning via en global platform med over 20.000 professionelle medarbejdere og tilstedeværelse på mere end 500 lokationer gennem sine medlemsfirmaer og samarbejdspartnere. Andersen Consulting Holdings LP er et kommanditselskab og tilbyder konsulenttjenester gennem sine medlemsfirmaer og samarbejdspartnere verden over.
Originalsprogsudgaven af denne bekendtgørelse er den officielle, autoriserede version. Oversættelserne er kun tænkt som en hjælp og bør sammenholdes med kildesprogsteksten, der som den eneste er juridisk bindende.